Placeholder Picture

Billeder fra vinterferien på Madeira

Madeira er portugisisk, men har selvstyre. Folk er venlige og imødekommende som i resten af Portugal.

Dorthe og jeg tilbragte vinterferien på Madeira. Den har jo et rygte som et sted for pensionister. Dem var der også mange af, men var er rigeligt at lave for fysisk aktive folk også. Vi boede på et fint hotel lidt uden for centrum af Funchal, men i fin gå-afstand til byen. Med en lejet bil var det nemt at komme til og fra hotellet. Funchal er en hyggelig by med en fin gammel bykerne. Den er ikke voldsomt præget af turismen, men virker autentisk, bortset fra et par enkelte gader spækket med restauranter for turisterne. Billederne nedenfor giver nogle smagsprøver af oplevelserne og linker samtidigt til billedserier med samme tema.

Placeholder Picture

Den første udflugt gik til øens østligste punkt, Capo da Sao Lourenco. Det var et flot sted, der i nogen grad mindede om færøsk natur, blot 15 grader varmere. Vi gik helt ud til det yderste udsigtspunkt, Pico do Furado, så i alt blev det til en tur på ca 10 km med mange højdemeter. Det var umagen værd. Det er længe siden, jeg har set så flot kyst og klipper.

Placeholder Picture

Kysten vest for Funchal kiggede vi også nærmere på. Vi gik strækningen fra Funchal til nabobyen Camera de Lobos. Første stykke var langs Funchals Lido - her er kun turisthoteller og restauranter til gæsterne, så det er ikke et charmerende område. Udenfor byen bliver kyststien fin med gode udsigter, og fiskerbyen Camera de Lobos er charmerende. Vi vendte tilbage for at se solnedgang fra pladsen foran kirken - det var en fin oplevelse at sidde på caféen med en øl og nyde sceneriet. Senere  besøgte vi udsigtspunktet på forbjerget Cabo de Girau, gik på levadaen i området, Levado Norte. Det var en fin tur gennem den tilstødende dal med vide udsigter ned mod kysten og over huse og små jordlodder på de stejle skråninger. Landbrug og gartneri her er intensivt og arbejdskrævende, men vandforsyningen er dækket via det vidtstrakte system af levadaer.

Placeholder Picture

På en regnvejrsdag kørte vi til nordkysten ved Sao Vicente og kiggede på lavagrotter. De er skabt for næsten 900.000 år siden efter et vulkanudbrud. De yderste lag lave tørrede ret hurtigt pga. afkøling, men indeni denne skal blev lavaen ved med at strømme i lang tid. Gasser i lavaen samlede sig over lavaen og dannede hulrummet af grotterne. I dag kan man se lavastømmen som stivnet i bunden af en tunnel. Vi kørte videre mod nordvest til byen på toppen, Porto Moniz, Her kunne vi opleve Atlanterhavets bølger; selv på en stille dag er der voldsom kraft i dem.

Placeholder Picture

Næste udflugt til nordkysten var også på en grå og halvvåd dag, men nu vidste vi at kysten er flot selv under de vejrforhold. Her gjorde vi holdt omtrent på toppen af øen i en lille flække, Ribeira Frio, hvor der er adgang til et par fine vandreture. Vi tog den lette levada på et par km til et udsigtspunkt og vart heldige at undgå regn - det kom så lige bagefter, så tidspunktet var velvalgt. Vi havde brugt så meget brændstof på turen op til toppen, at vi frygtede at køre tør, så turen ned mod nordkysten handlede om at finde den næste tank. Den fandt vi i Santana, og stor var lettelsen, da vi drejede ind på tanken. Her blev vi mødt med skilte foran tankanlægget "Out of Gas!" - det kan man kalde et antiklimaks. Heldigvis var der en tank mere i byen, så dagen blev reddet.

Placeholder Picture

Kort over besøgte steder på øen

Klik på billederne for at se kortene i større udgave

Placeholder Picture

Overblik over Funchal

Placeholder Picture

Ponta da Sao Lourenco

Placeholder Picture

Kysten vest for Funchal

Placeholder Picture

Den hyggelige Camera de Lobos

Placeholder Picture

Sao Vicente og Porto Moniz

Placeholder Picture

Santana og den østlige ende

HomeOversigt fra 2014Oversigt før 2014

Redigeret af Karsten Thomsen, d. 3-3-2018