Vinterferie i Algarve - en uge i februar 2016

Vinterferien i 2016 blev brugt på en uges ophold i det sydlige Portugal. Det var dejligt at bytte det grå, kolde og triste danske vintervejr ud med tidligt forår i Algarve, 15-18 °C og solskin de fleste dage.

En uge med lys, sol og varme

Et skud ny energi midt på vinteren

Omgivelserne er dejlige på Algarves kyst, og kontrasten til de hjemlige breddegrader er stor i februar måned. Vi var heldige med vejret de fleste dage, først til sidst blev det koldt med regn ind imellem.

Casa d'Arte

Det var en lang rejse at nå vores feriemål. Vi stod op kl. 3 om morgenen for at nå første fly til Amsterdam, ventede der i 4 timer på næste fly til Lissabon. I Lissabon hentede vi lejebilen og kørte syd på ad motorvejen. Gps'en ville have os til at køre fra tidligere, end Dorthe havde gættet ud fra kortet. Det viste sig at være en fejl at følge gps'ens forslag, da vi endte på små, krøllede bjergveje over en strækning på 50 km. Sofie var køresyg efter 10 km, så det var en lang tur til Alportel. Da vi nåede frem, viste det sig, at vores lejlighed var "besat" af andre gæster, der havde taget fejl af to lejligheder. Det endte med at vi byttede lejlighed, så endeligt ved 21-tiden kunne freden sænke sig. Lejligheden i Alportel viste sig at være besværet værd, det var et dejligt sted at være og et godt udgangspunkt for at opleve kystbyerne og de lave bjerge i baglandet.

Alportels omegn

Der er kønt i omegnen af Alportel med vekslende skov og ekstensivt landbrug. Dorthe og jeg fik travet nogle gode ture, mens Sofie foretrak at løbe i bakkede terræn omkring landsbyen. Traveturene gennem det spirende forår, oftest i shorts og T-shirt, gav fine oplevelser og flere gange udfordringer med at følge den markerede rute.

Tavira og Faro

Vi brugte mest tid på de to byer Tavira og Faro, begge havnebyer, men i hver sin størrelse. Tavira var i 1500-tallet den vigtigste by på Algarves kyst, base for Portugals flåde af karaveller, der blev brugt både til erobringer i Sydamerika og Afrika og til handel. Byen bærer endnu præg af fordums storhed med mange smukke huse fra renæssancen. Der er ikke særligt præget af turisme, så det er et rart sted at være.

Vi tog en dagstur til hovedbyen på kysten, Faro, der viste sig at være en rigtig interessant by. Den gamle bydel indenfor fæstningen stammer fra tiden efter 1755, hvor Faro blev næsten jævnet med jorden af det store jordskælv. Husene er derfor alle fra sidste halvdel af 1700-tallet, og byplanlægningen er efter Marquis Pomba's (manden bag Lissabons genopførelse)rammer. Domkirkens tårn er den tidsmæssige undtagelse, det er eneste rest af stedets oprindelige kirke fra middelalderen, tiden efter generobringen af Faro fra maurerne. Handelskvarteret i Faro lige udenfor den gamle bydel bærer også præg af at være gammelt, der er mange smalle gader med små butikker og begrænset trafik. Det tog lang tid at komme igennem alle de interessante butikker for Sofie og Dorthe. Midt på dagen kørte vi en tur til Faros strand, der ligger på en smal landtange, der beskytter marsklandskabet langs kysten mod Atlanterhavet udenfor. Fin sandstrand, men skæmmet af de grimme turistbyggerier klods op ad på midten af tangen.

Casela Velha og Loulé

Efter første besøg i Tavira kørte vi til den lille by, Casela Velha, på kysten, gik en tur og endte på stranden. Efter et par km langs den fandt vi en lille bar med kølig øl og udsigt over vandet. På vejen tilbage havde vinden helt lagt sig, det gav flotte spejlinger af bådene i vandet.

Loulé er en mindre provinsby inde i landet. Den er kendt for sit store marked, der afholdes i en hal fra omkring år 1900, der blev bygget efter inspiration fra maurernes arkitektur. Lørdag er den helt store markedsdag, men vi kiggede forbi på en hverdag og fandt adskillige gode sager, som vi måtte have med efter at have smagt dem.

Døre og vinduer på Algarve

Døre og vinduer er noget helt specielt i de gamle kvarterer i byerne. Her er en samling fra de forskellige byer, vi besøgte på turen.